Bibliodrama.dk
Fremtiden:
Mit håb er at kunne videregive Bibliodrama i Danmark, så mange må se
den guldgrube, der ligger i at arbejde med en Bibeltekst på denne
måde.
Derfor tilbyder jeg at komme ud i forskellige kirkesamfund, f.eks. en
lørdag, og lede et Bibliodrama. Det er her menigheden / kirken, der
står for det praktiske med tilmelding, stille lokale til rådighed,
forplejning m.m. Kirken bestemmer selv, om der skal være en
deltagerafgift, eller kirken betaler de udgifter, der er forbundet med
dagen.
En anden tanke er, at jeg i vores sommerhus i Grønhøj, (nær Løkken)
vil indbyde til Bibliodrama. Her tilmelder man sig direkte til mig, og den
enkelte betaler en deltagerafgift.
Der er 7 sengepladser i huset, som ligger 800 meter fra Vesterhavet.
(Fordelt på 3 rum til 2 personer, og 1 rum med én sengeplads.) Dette
er endnu på idéplan, men jeg hører gerne fra jer, om nogle evt. har
interesse i dette.